Bisættelse eller begravelse

Der er mange praktiske ting at tage stilling til, når én af ens nærmeste dør. De ting kommer let til at fylde så meget, at man ikke har hverken overblik eller overskud til at tænke på det, som fylder hele ens verden. Man kan altid henvende sig til præsten med sine spørgsmål og tanker. Ikke kun i forbindelse med et dødsfald, men også i tiden efter dødsfaldet.De pårørende har ret til selv at tage hånd om det rent praktiske, det vil sige papirer, pyntning af kirken og sågar transport af afdøde. De fleste vælger dog at bruge en bedemandsforretning til én eller flere af disse opgaver.Tidspunktet for en begravelses-højtidelighed skal altid aftales med præsten. 

Forud for begravelsen går der en samtale med præsten om højtidelighedens forløb, herunder hvilke salmer, der skal synges. Et centralt spørgsmål er også om afdøde skal begraves i en kiste eller brændes. Udgangspunktet er, at man altid så vidt muligt skal følge afdødes egne ønsker.

Dødsfald skal altid anmeldes til kirkekontoret - også selvom man ikke ønsker en kirkelig begravelse


Del os med dine venner:
Blågården Sogns Kirkekontor Kapelvej 38 2200 København N Tlf.: 35 35 98 22 E-mail: msma@km.dk